Kontakt klinikken

Jeg bekræfter at være informeret om klinikkens privatlivspolitik.
Jeg bekræfter at være informeret om, at afbud skal ske senest 24 timer før behandlingens start, og at manglende eller for sent afbud kan medføre opkrævning af gebyr, jf. klinikkens til enhver tid gældende prisliste.

Årets fodterapeut 2017-2018

DiplomJeg er stolt og glad over, at Danske Fodterapeuter 4. november 2017 har tildelt mig prisen ”Årets Fodterapeut 2017-2018”. Det er tredje gang, at Danske Fodterapeuter tildeler prisen. Det sker i forbindelse med afholdelse af foreningens generalforsamlinger hvert 2. år.

Danske Fodterapeuter har ca. 1800 medlemmer. Prisen kan efter indstilling fra andre fodterapeuter tildeles personer

  • der er en oplagt rollemodel for hele faggruppen,
  • der er nytænkende og kommer helt ud over rampen, eller
  • som brænder igennem på en helt særlig måde over for patienterne.

I begrundelsen for tildelingen af prisen blev nævnt, at jeg

  • er en dygtig og pligtopfyldende fodterapeut,
  • er medlem af censorkorpset ved Fodterapeutskolen i København,
  • har deltaget i tilblivelsen af de danske standarder for fodterapi-virksomhed vedr. den såkaldte ”akkreditering” - kvalitetssikring af sundhedsydelser i Klinik for Fodterapi,
  • ofte arbejder sammen med Danske Fodterapeuter og
  • ofte guider andre fodterapeuter til gavn for standen.

Det er vigtigt for mig, at jeg altid kan stå inde for, hvad jeg laver. Jeg sætter en ære i altid at være på et højt fagligt niveau og gøre mit bedste på alle fronter og bestræber mig på at hjælpe andre fodterapeuter til at gøre deres bedste. Jeg ser også mig selv som nytænkende og prøver at videreudvikle fagets specialer. Jeg har fx videreudviklet processer og anvendelsen af materialer til specialfremstilling af indlæg til fodtøj. Dette har fx gjort, at jeg kan fremstille indlæg, der både er lavet af et stærkt og tyndt materiale samtidig med, at de giver optimal støtte – og kan fås med hjem samme dag. Du kan se mere om indlæg her.

Du kan se prisoverrækkelsen på generalforsamlingen her:

Sterilisationskontrol

Når du modtager behandlinger hos Ørestad Klinik for Fodterapi, er du sikret høj hygiejnisk standard.

Til fodbehandlingerne benyttes udelukkende instrumenter, som er steriliseret i tørsterilisationsovn. Skalpellerne, som benyttes, er sterile engangsskalpeller.

Ved sterilisation dræbes alle formeringsdygtige mikroorganismer og deres sporer. Begrebet sterilisation er absolut. Det vil sige, at en genstand enten er steril eller usteril. Kvalitetskravene til sterilisation meget høje.

Derfor kvalitetsgodkendes ovnen løbende ved, at der placeres sporeprøver 3 steder i ovnen. Prøverne sendes til dyrkning hos SAFE sterilization, som udsteder et certifikat, såfremt ovnen godkendes. Certifikatet hænger til enhver tid synligt i klinikken.

 

Links

 

 
 
 
 

Go'morgen Danmark

Daniel Madsen medvirkede 29. april 2018 i et indslag i Go'morgen Danmark på TV2.

Hvis du har diabetes, hård hud, ligtorne eller andre problemer med dine fødder, anbefaler jeg, at du ikke selv ordner dine fødder, men søger professionel hjælp hos en statsautoriseret fodterapeut.

Du kan se indslaget her:

Underkategorier